SOLGT! - Gyvelvej 15, Vesterløkken på Samsø

Fritidshus på 62 kvm. med karakter og historie, velbeliggende ca. 200 meter fra vandet i området Vesterløkken, hvor terrænet skråner ned mod Samsøs vestkyst, og hvor der er en varieret bebyggelse af nye huse på store grunde og beskedne, ældre huse.

Det oprindelige hus blev opført i 1939 og i 2006 totalrenoveret, så huset fremstår som nyt og alligevel har bevaret sit særpræg. Huset indeholder et dejlig lyst alrum med brændeovn og hvidt Vordingborg køkken. Fra alrummet er der åben forbindelse til stuen som stort set består af vinduer, så lysindfaldet til både stue og alrum bliver optimalt. Endvidere glasdøre til hævet træterrasse mod vest. Herudover to soveværelser samt badeværelse med hvide fliser på gulv og på væggene i bruseniche. Det lysnede listeloft er som oprindelig ført op i en spids, og dette arkitektoniske træk er gentaget i den tilbyggede stue. På den 788 kvm. store grund ligger desuden en ca. 10 m² stor bygning i træ med listetag; bygningen er anført på BBR som udhus.

Huset sælges med indbo og udlejes gennem bureau med en nettolejeindtægt til ejer i 2010 på ca. kr. 43.000.

Gyvelvej 15, Vesterløkken   Gyvelvej 15, Vesterløkken   Gyvelvej 15, Vesterløkken

Gyvelvej 15, Vesterløkken   Gyvelvej 15, Vesterløkken   Gyvelvej 15, Vesterløkken

Om Vesterløkken:
Vesterløkken er et feriehusområde på Samsø's sydvestlige del. Fra huset er der ca. 200 m. til stranden hvor grundejerforeningen har bygget en fin badebro. Vesterløkken er, med sin storslåede natur, kendt for sine enestående solnedgange og for sit fantastiske fiskevand.